Goa Retreat – Spørgsmål og svar til rejsen 2016

questions

Spørgsmål

Her på siden finder du svar på de fleste spørgsmål ang. rejsen. Læs det hele igennem, og har du stadig spørgsmål, kan du skrive dem nederst på siden.

Checklist

Huskeliste til Goa Retreat med Solveig Egebjerg:

Temperaturen i Goa er meget behagelig. Det er varmt om dagen og det kan være let køligt om aftenen, specielt ved havet som der hvor vi er. Tag dit sommertøj med, men også langærmet trøje og lange bukser eller nederdel, samt en vind eller regnfrakke til hvis det blæser. Det regner normalt ikke på denne tid af året.

 Du skal medbringe følgende:

  • Yogamåtte (Der er ikke måtter du kan låne. Du kan købe af Solveig hvis du forudbestiller)
  • Behagligt tøj til yoga,  både korte og lange ærmer-ben
  • Badetøj
  • Biologisk nedbrydelig shampoo/balsam osv, købes fx i helsekosten. (det skylles direkte ud i naturen)
  • Lommelygte, evt en til panden, så dine hænder kan være fri
  • (Stor) hat og tyndt luftigt tøj med lange ærmer og lange ben, til at skygge for solen, (så slipper du for hele tiden at skulle smøre dig ind i solcreme, hvilket er meget sundere for huden)
  • Solcreme (gør dig selv en tjeneste og køb en fra helsekosten)
  • Klip-klapper eller andre sandaler der kan tåle sand og vand
  • Sko du kan vandre i.
  • En tom notesbog til dine indsigter og drømme
  • Evt. Et tæppe eller stort tørklæde til at tage omkring dig når vi meditere eller laver liggende afslapning på tider hvor det er en anelse køligt.
  • En desinfektions gel du kan bruge på hænderne før du spiser (kan købes i Goa)
  • Rygsæk eller lille taske du kan tage med dig rundt.
  • Pengebælte eller taske
  • 2 fotokopier af dit pas + visum til indien. Den ene kopi opbevarer du selv (et andet sted end dit pas), den anden giver du til en rejsemakker. Så er du dobbelt sikret, hvis du skulle miste det.
  • Print af alle flybiletter (også retur rejsen)

Du kan eventuelt medbringe dette:

  • Forebyggende vitaminer mm. Se afsnittet om vaccination.
  • Evt. øjenpose til når vi laver afslapning. Du kan købe af Solveig eller lave en selv. Ellers brug et tørklæde i stedet.
  • Evt en solid vandflaske.
  • Nakkepude. God i flyet, og evt til at sidde på når vi mediterer.
  • Evt. myggecreme (myg er ikke et problem hvor vi bor, men hvis du kommer til andre steder på din rejse. du kan også købe det i Goa).
  • Evt en mini førsthjælpstaske med plaster, hovedpinepiller, desinficerende servietter osv.
  • Medbringer du speciel medicin, så undersøg om den kræver “pillepas” https://www.borger.dk/Sider/Medicin-paa-rejser.aspx?NavigationTaxonomyId=d1eae877-be43-4f08-8247-4fc80953e2fc
  • Der er håndklæde i din hytte, men måske har du lyst til at have et ekstra med til stranden…

I Goa kan du købe stort set alt, så skulle du glemme noget, så ingen panik, du kan sagtens købe noget lignende der.

Pak så der er plads i kufferten på vej ud, det kunne jo være du finder noget du gerne vil have med hjem, f. eks røgelse, tøj, smykker, figurere, urter, kryderrier, og meget mere.

Det er muligt at få vasket tøj på stedet, så man behøver ikke have 10-14 sæt tøj.

phone

Telefonnumre dine pårørende kan kontakte i nødstilfælde:

Sudesh (Manager på retreatstedet) : +919637111249

Clemente (Ejeren) : +919823377025

Søg for at  give disse numre til en pårørende inden du tager afsted.

Security

Værdigenstande:

I Goa er der ikke et stort problem med kriminalitet eller at få sine ting stjålet, men det sker. Indien er Indien. Du skal ikke medbring noget du ikke kan leve med at miste. Dvs medbring ikke dit dyre yndlingssmykke, din computer med din færdige roman som du ikke har backup på andre steder osv. Derfor skal du også sørge for at have en rejseforsikring, hvis du medbringer noget af værdi.

Der er metalskab i hytterne som kan aflåses. Der findes låse på stedet, eller man kan tage sin egen lås med (hvis man vil være sikker på at ingen andre har en nøgle). Vi plejer at medbringe vores egen hængelås (de kan også med lethed købes i Goa).
Clemente som leder Dwarka Goa siger at de har ikke haft problemer med indbrud i de 7 år stedet har eksisteret.
Når vi rejser til Indien bærer Ian min kæreste altid sine værdigenstande med sig i en taske. Jeg efterlader mine på værelset. Hvad der er overforsigtigt og hvad der er dumt naivt er op til dig at afgøre. Det er dit ansvar.

Sikkerhed:

Goa er generelt fredelig og et sikkert sted at færdes. Jeg fraråder dog at du som alene kvinde går lange ture i mørket på stranden eller i bjergene.

passport

Visum.

  • Fremover vil postansøgninger blive accepteret til udstedelse af visum uden biometriske fingeraftryk og scan af ansigt fra visa ansøgeren.Dog vil biometri for de ansøgere, der møde op personligt på ambassaden være obligatorisk for indsendelse af deres visum ansøgningsskemaer.
  • Ved visa ansøgningen skal du sende/medbringe nyt pas størrelse (3,5 cm x 4,5 cm) fotografi, der viser hele ansigtet med en neutral baggrund.
  • Du får visum for 3 eller 6 måneder. Vil du søge i god tid, så bare søg 6 måneder. Prisen er den samme. Søg visum senest 5. januar, så du har god tid, hvis der skulle komme forsinkelser.

  • Du skal vælge formål med rejsen på din ansøgning. Det er vigtigt at du vælger “turist”, du skal IKKE nævne noget om yogaretreat eller mig.
  • Klik på dette link her for generel information: http://www.indian-embassy.dk/#&panel1-5 (klik på kolonnen med “visa”)
  • Her er link til der hvor du starter med ansøgningen: http://www.indian-embassy.dk/visa_online.html
  • Vil du have hjælp til dit visum kan du også betale 400 ekstra og få visumservice til at gøre det for dig, se linket her: hhttps://www.visumservice.dk/dk/Countries/(country_from)/NO/(country_to)/IN (du kan også bare læse deres info igennem, den er mere overskuelig end ambassadens)
  • Husk: Passet skal være gyldigt i mindst 4 mdr. udover den tid der ønskes visa for. Søger du i december og 6 mdr. frem, ja så skal dit pas være gyldigt i alt 10 mdr. fra ansøgelses tidspunktet.
  • Under punkt 22 – 2 på selve ansøgningen, bliver der spurgt ind til kontakt adressen  i Indien. Du skal her skrive adressen på Dwarka Goa:
    “Dwarka eco beach resort, mattimol, cola beach, canacona-goa- india. ( Syntes du ikke det ligner en rigtig adresse…jamen så har du fuldstændig ret. Præcise adresser er ikke noget indien går så meget op i ;-) På mærkelig vis finder taxaer og breve jo alligevel frem. Men sådan er der så meget vi aldrig helt kommer til at forstå med indien. Derfor elsker jeg Indien)
  • Undervejs i flyveren skal du også udfylde et skema. Heri indgår samme spørgsmål om adresse, og du skal skrive samme adresse som i visum ansøgningen, så gem adressen sammen med dine øvrige rejsepapirer.
  • Når du får pas og visa retur, så er visa klæbet ind i passet og ikke et stykke papir i sig selv. Check i passet at det er korrekt og påført den korrekte tid for din rejse. (som regel gives 3 eller 6 mdr.visa)
  • Du vil i flyveren-ved ankomst i Indien blive spurgt hvilke land du kommer rejsende fra. Skriv Danmark. Også selvom du har haft mellemlanding i andet land.
  • Sammen med ansøgningen skal du sende en kopi af din flybillet, en kopi af reservationen til Dwarka Goa, samt en kopi af seneste kontoudtog fra din bank.
  • Er du i tvivl om noget vedr. visa, kan du ringe til ambassaden og spørge. De plejer at være venlige. Men sørg for at du ikke nævner yogakursus eller mig. Sig blot Ferie.

Vacinations

Vaccinationer:

  • Det er dit eget ansvar og valg om du vil have vaccinationer eller ej.

Jeg har stivkrampe vaccination, men ikke andre. Jeg sørger for at holde immunsystemet i form med vitaminer, mineraler, probiotiske kapsler, god kost og tilstrækkelig søvn. Desuden har jeg effektive midler mod maveinfektioner.

Her er hvad jeg spiser forebyggende når jeg rejser:

  • 1 stærk vitamin C 1000 mg
  • Probiotiske kapsler ( det er mælkesyre bakterier som holder maven i topform. fx  mærket “solaray” er gode) 1 morgen, 1 aften (start gerne et par uger inden rejsen)
  • 1 multivitamin af god kvalitet.
  • “Triphala” ( Super til maven. Fås i DK, men kan også købes i goa, det er 3 indiske urter for maven) , 1 morgen, 1 aften, (2 samlet ved maveproblemer)
  • Af og til dråber af “grapekerneolie” i mit drikkevand (også til maven).

Man kan også forberede sig på at rejse ved at bestille en konsultation hos en homøopat, som kan hjælpe en med at optimere sit helbred inden rejsen, samt give homøopatiske vacciner. Dette kan også gøres over telefon.De findes over hele landet, men vil du have en anbefaling kan du bruge  Kirsten Steinig, E-mail homeopati@steinig.dk og tlf 20 96 74 14.

Som sagt det er dit valg og dit ansvar hvilke vacciner du vælger – fravælger.

Insurance

Forsikring:

Det er fint at have fly konkurs forsikring , men det dækker ikke hvis du bliver syg. Sørg for at have en rigtig rejseforsikring fra du forlader Danmark til du er landet i Danmark igen.
Så vidt jeg ved virker hverken det gule eller blå sygesikring udenfor europa, det er derfor det er vigtigt at have en rejseforsikring der dækker ved sygdom. Og man skal oplyse at det er til Indien-hele verden den skal dække. Det er en anden kategori end den der blot dækker europa.
Man kan ofte udvide sin husstandsforsikring til at dække. Det har været det billigste for mig.  Men der er også mange udbydere af rejseforsikring, F.eks: http://www.europaeiske.dk eller http://www.gouda.dk.

flight

Flyveturen:

Det er lang tid at være i airconditioning, og slimhinderne bliver let tørre. Man kan få næsespray eller gel som giver fugt inde i næsen. Det er IKKE det samme som næsespray som åbner for næsen når man er forkølet.
Man kan også smøre lidt kakaosmør i næsen, jeg har testet det og det føles ganske behageligt. Kakaosmør fås i helskosten i 100% kun kakaosmør. Det er iøvrigt også vidunderligt at smøre resten af kroppen med.
Husk iøvrigt at lave venepumpeøvelse under lange flyveture,  f.eks stå op og gå op og ned på tærene.

taxi

Taxi fra til lufthavnen

Hvis du vil direkte fra lufthavnen til Dwarka Goa bestiller vi en taxa til at hente dig. Det er bedst at forudbestille taxa fra stedet, da de almindelige taxaer ikke altid kender stedet. Turen tager ca 1,5 time. Pris 1500 rupies = ca. 145 dkk. Kommer i flere sammen kan i dele. Der er plads til 3 personer i taxaen incl baggage. (vi fortæller jer, hvis i er flere der kommer med samme fly). Du skal ikke blive bekymret når i de sidste 2 kilometer ender på en meget bumpet vej. I er på rigtige vej.

money

Valuta:

Du betaler generelt med “rupies” i Indien, men en del steder vil også acceptere euro eller dollar. Der er hæveautomater, men der kan være langt mellem dem, så sørg for at hæve indiske rupies når du ankommer i lufthavnen i Goa eller Mumbai (man kan ikke tage rupies med hjemmefra). Nærmeste automat fra retreatstedet er 20 min i bil. Det kan også være en god ide at have nogle euro eller dollar med dig, som en sikkerhed, i tilfælde af at du får brug for kontanter, og ikke er nær hæveautomat (man kan veksle til rupies de fleste steder). Eller hvis nu hæveautomaten ikke virker når man skal bruge den eller der sker andre uforudsigelige ting. Jeg forslår at du medbringer 1000 dkr kontant enten i euro eller dollar.

water

Drikkevand:

Vi køber drikkevand i flasker på stedet. Generelt fraråder vi at drikke vand fra hanen i Indien, med mindre du er et sted der har et godt filtersystem.

 

online

On/offline:

Der er ingen internet på stedet. Og stort set ingen mobil dækning på stedet. Men man kan tage til nærmeste by, det opfordre jeg dog ikke til, da retreatet handler om at være off line udadtil og on line indad til.

Electricity

El-stik:

Elstik i Indien er i princippet det samme som Danmark. Mængden af el der kommer ud er dog mere svingende ;-) Så jeg anbefaler man oplader og tager stikket ud når opladningen er færdig

questions

Spørgsmål

Ja det er hvad jeg kan komme i tanke om af mulige spørgsmål. Men som sagt, skriv endelig hvis du har spørgsmål i feltet herunder, så svarer jeg.
(Jeg skal først godkende din kommentar før den kan ses (ellers kommer der alt for mange spam meddelelser), så fortvivl ikke hvis du ikke kan se dit spørgsmål med det samme – det skal nok dukke op sammen med et svar, når jeg har set det).

1 Comment
  1. Kære Solveig og co.

    Jeg ar hørt, at I kender et transfer-hotel i Mumbai, som kan hente os i lufthavnen, bringe os til et sted hvor vi kan få mad og måske hvile lidt, og så køre os til indenrigslufthavnen i god tid inden afrejse. Vi har 10 timer mellem flyene. Inspiration ?

    Jeg er lidt forvirret omkring hvor mange kontanter vi skal medbringe? Du skriver 1000 kr. Skal jeg medbringe kontanter til Clemente, eller kan det på en eller anden måde ordnes med kort?

    Kopi af hotelbooking til visaansøgning? Har jeg modtaget en bekræftelse på hotelbooking? Jeg har betalt depositum, men har ikke modtaget andet end paypal kvittering. Kan den bruges?

    Det var vist alt for nu.

    mh
    Lotte

Leave a Reply

#

Om Solveig Egebjerg

Jeg har 20 års erfaring i at arbejde med krop og sind. Jeg er her for at inspirere dig til at være tilstede lige nu, se og mærke dig selv bevidst, klart og kærligt.

Læs Mere Her
#

Booking Detaljer

Book kurser og retreat via bookingsystemet her. Sørg for at du læser bookingbetingelserne. Du er velkommen til at ringe eller skrive hvis du har spørgsmål.

Book Nu
#

Sådan Finder Du Os


Stort Kort
Røbrovej 9, Gudhjem, Denmark
Phone: (0045) 42 30 77 16

Find Os På Facebook

#

Lad Os Holde Kontakt

#