Yoga kan hjælpe dig med:
- At reducere stress og angst, at få bedre søvn og opnå større velvære.
- At styrke og smidiggøre kroppen. Gøre dig mere bevidst om din krop og hvad du selv kan gøre i dagligdagen for at undgå f.eks. ondt i ryggen.
- At gøre dig mere bevidst om dit sind og gennem opmærksomhed, kærlig bevidsthed, ånddrag, fysiske og mentale øvelser påvirke sindet i en positiv retning.
- At gøre dig mere bevidst om dit ånddrag og om hvor meget det betyder for din krop og dit sind – og omvendt.
Hvad er yoga?
Yoga er et flere tusind år gammelt system som har udviklet sig i mange retninger og inspireret adskillige søster videnskaber og traditioner.
Den oprindelige yoga lagde kun i lille grad vægt på det fysiske aspekt og i langt højere på meditation.
Når yoga nævnes i vesten, menes der ofte de fysiske stillinger, som kaldes ”Asanas”
Jeg plejer at sige at begrebet yoga kan være ligeså bredt som ”sport”. Der er altså ret stor forskel på at spille fodbold, klatre, svømme eller spille golf. Ligesom med ”musik” Er du til klassisk, heavy metal eller jazz? På samme måde med yoga. Derfor skal du ikke regne med at blot fordi du har prøvet yoga et par steder, at du så ved hvad yoga er, og ved om du kan lide det eller ej. Det kan være meget forskelligt og formålet kan være meget forskelligt. Vælger du f.eks yoga i et fitnesscenter, så vil der ofte være fokus på at komme i form og stramme kroppen op. Det er et fint formål, men det har ikke meget med oprindelig yoga at gøre.
Så det er mere relevant at se på Hvilken slags yoga du vælger. Jeg har jævnligt folk der kommer og bliver meget overraskede, fordi undervisningen, er så anderledes end den yogaundervisning de har prøvet tidligere.
Jeg kunne skrive mange sider om hvordan jeg underviser, men, skal vi gå lige til pointen, så er ægte yoga erfaringsbaseret, så det vil ikke give meget mening at snakke fra mit hoved til dit hoved. Kom i stedet og prøv, så ved du nok hurtigt om dette er noget for dig.
Kan jeg gå til yoga selv om jeg hverken er smidig eller stærk?(og ikke kan nå mine tæer eller lave en eneste armbøjning)
JA, alle kan dyrke yoga. Det handler ikke om at kunne nå noget bestemt eller præstere noget som helst. Det handler om at være hvor vi er og praktisere yoga derfra. Hvad sidemanden laver er irelevant.. Vores hovedfokus ligger på at gå fra at ”gøre” til at ”være”. Så for at understrege: Du behøver ikke at være smidig, stærk eller i god form for at starte til yoga. Det eneste du har brug for er en portion nysgerrighed og at have lyst til at lære dig selv bedre at kende fysisk og psykisk
Jeg glæder mig til at møde dig