Den korte version:
Jeg har 20 års erfaring i at arbejde med krop og sind.
Jeg er her for at inspirere dig til at være tilstede lige nu,
se og mærke dig selv bevidst, klart og kærligt
Klik her for at læse mere om Grundlaget for min undervisning
Den lidt længere version:
En slags kronologisk historie
Jeg har en bachelor i voksenpædagogik ved Roskilde Universitet. Jeg afsluttede mit studie herefter, fordi jeg blev nødt til at sande at hver en celle i mit system længtes efter meget mere krop, sjæl og kreativitet, end jeg kunne få til at passe ind, på det ellers så gode og rummelige Roskilde uni.
Jeg har gennem hele min opvækst arbejdet med dans og kampsport – især Ki Aikido, og har gennem årene trænet dybdegående i flere forskellige bevægelsessystemer som Alexander teknik, Body Self Development System, Body Mind Centering, Somatic Movement og MB Træning (Mind, Body, Muscel, Bone: udviklet af danseren Kitt Johnson)
Da jeg slap uni. i 1999 brugte jeg et fuldt år på intensiv træning i teater, dans, energiarbejde, personlig udvikling og meditation, på Center for Kreativitet og Teater ved Barbara Von Siebental i København. Samme sted tog jeg i 2000 en 1-årig uddannelse i stemme- og lydhealing.
Andre former for Yoga
Jeg mødte yoga første gang i år 2000 på Hawaii, Kalani Honua Eco Resort, hvor jeg boede og arbejde i 3 måneder. Jeg praktiserede Iyengar yoga, Kundali Yoga, Tantra Yoga og Hatha Yoga på Hawaii og siden i Danmark. Jeg kunne godt lide Yoga, men i disse år havde dans og poesi førsteplads i mit hjerte. Jeg endnu ikke havde mødt ”min” form for yoga.
Rejsen til Indien
I 2004 besøgte jeg Indien for første gang og jeg følte med det samme at jeg kommet hjem. Jeg gik rundt i New Delhis kaotiske gader med en dyb stilhed indeni. Siden da er jeg vendt tilbage hver vinter, undtagen i 2012, …og hvor jeg dog savnede Indien den vinter.
Meditation
Under et besøg i USA i 2000, fik jeg chancen for at deltage i mit første kursus i Vipassana – som er en meditationstradition, undervist af SN Goenka (link). Der var ingen offentlig transport, så jeg måtte blaffe fra Minnesota til Wisconsin for at tage dette 10 dage retreat i stilhed. Alle samlede mig op, fordi de var bange for, hvem der ellers ville gøre det! Siden da har jeg væet på flere 10 dages stilhedsretreats i bla. Thailand og Indien.
I 2001 blev jeg introduceret til Bön traditionen af Johan Smidt Link. Jeg har praktiseret/lært med Tenzin Wangyal Rinpoche over en række år. Bön er den gamle tradition i Tibet, der eksisterede før buddhismen. I 2004 tilbragte jeg en hel måned i et Bön kloster i det nordlige Indien.
En taxatur på tværs af Himalaya
Jeg mødte min partner Ian i 2004, under et besøg i Rishikesh (verdens centrum for Yoga). Vi var 8 ”tilfældige” personer, som delte en ret lille taxa til Dharamsala for at besøge Dalai Lama, og efter at have været klemt sammen med Ian på forsædet i 22 timer, kunne vi ikke skilles fra hinanden igen.
Himalyan Iyengar Yoga Center
Det var også i Dharamshala, at vi mødte Sharat Aurora fra Himalyan Iyengar Yoga Center. Her fandt jeg en dybde og sammenhæng i yoga, som jeg ikke havde set før. Sharat er en direkte elev af BKS Iyengar og underviser ud fra Iyengar tradition, men har tilføjet sine egne vigtige elementer ved at fokusere på fødderne og på hvordan de som dit fundament har en dybtgående indflydelse på resten af din krop. Sharat’s yoga var også influeret af hans egen erfaringer fra Vipassana, som koncentrerer sig om mindfulness og om at bringe sin bevidsthed ind i kroppen.
Gennem 2 år modtog jeg mere end 500 undervisningstimer som elev på Sharat’s læreruddannelse i Goa. Her fik vi også erfaring med terapihold, børnehold og yoga særligt for kvinder. Jeg assisterede undervisning og underviste selv forskellige hold.
Yoga Inspireret af Vanda Scaravelli
Sharat var inspireret af en bog, han læste for mange år siden: “Awakening the Spine”, skrevet af Vanda Scaravelli, som også studerede med Iyengar. Herfra havde han hentet sin inspiration til at arbejde med udgangspunkt i fødderne.
Jeg var meget nysgerrig efter vide mere om Vanda’s undervisning og mødte efterhånden flere andre yogalærere, som var inspireret af hende.
Yoga med Diane Long
Mest bemærkelsesværdig er Diane Long, en amerikansk kvinde, som tilbragte 23 år med at studere med Vanda. I 2006 fik Diane fuldkommen knust alle mine fordomme og ideer om at praktisere yoga og introducerede mig til en ny måde at arbejde på at, som efterlod mig med en ubeskrivelig følelse af frihed, lethed og ekspansion.
Siden da har jeg besøgt Diane jævnligt, hvor hun underviser, i Italien, Indien og England for at fortsætte min udvikling som yogapraktiserende og -lærer.
Prajnaparamita (At mødes i hjertet)
Jeg har været virkelig velsignet med mange fremragende lærere i mit liv. Men i 2005 mødte jeg den vigtigste lærer i mit liv, Prajnaparamita, en realiseret hollandsk kvinde, der er dybt forankret i Advaita Tradition. Vi mødtes i Rishikesh i Indien. Og jeg vidste i mit hjerte, at jeg var kommet hjem. Prajnaparamita er en del af Sacha linien – en meget gammel åndelig tradition, som er dedikeret til oplysning af alle levende væsener. Jeg har siden taget på mange retreats og rejser for at mødes med Prajnaparamita 2 eller 3 gange om året.
Waterdance med Shantam
I 2009 dyrkede jeg yoga med Diane Long i Varanassi, Indien. Jeg oplevede væske i bølgende bevægelser op gennem rygsøjlen, og det bragte minder tilbage til det arbejde i vand, jeg for år tilbage havde lavet på Hawaii. Der opstod en stor længsel efter at vende tilbage til dette, når det blev muligt. Få dage efter mødte jeg ”tilfældigt” folk 2 dage i træk, som fortalte mig om ”Waterdance”. Jeg tog til Goa og påbegyndte en uddannelse i Waterdance med Shantam, en enestående lærer fra USA. (Shantam er direkte elev af Adyashanti, en oplyst lærer fra Californien, som jeg også har været på retreat med) Dette arbejde i vand er så naturligt for mig. Det er som om en cirkel blev sluttet, og jeg ser helheden med alt, hvad jeg har arbejdet med, op til dette punkt i min liv. Jeg fortsætter med at uddanne mig ved Shantam og giver også sessioner i vand – se min side www.beinginwater.com. Navnet beskriver esensen af det jeg formidler gennem yoga , al min undervisning og mine sessioner, på land og i vand: VÆREN.
Resumé af min træning og hovedfaktorer
Massage & bevægelsesteknik
Hawaiian Massage, Alexander Technique, Body Self Development System, Body Self Centering og Somatic bevægelse.
Åndeligt arbejde
15 års erfaring med indre arbejde – bl.a. – jungiansk drømmearbejde, psykoterapi, Hawaiian Huna, skriveterapi, NLP, Casteneda-teknikker og virksomheds-rådgivning.
Meditation
Bon Tradition, Vipassana, Advaita Vedanta
Dans & Teater
Jazz, moderne, Butoh inspireret, 1 års Teaterskole, fremførsler af Poetry Slam og poesi med musik
Kampsport
Ki Aikido, Ju-jitsu og selvforsvar
Yoga
Min lærer siden 2004 er Diane lang, som studerede 23 år med Vanda Scaravelli.
Andre lærere i “Scaravelli inspireret yoga”: John Stirk, Gary Carter, Sophie Hoare, Rossella Baroncini, Hayley North, Suzanna Daw og Helen Noakes.
Himalayan Iyengar Yoga Center – (Goa og Dharamshala) – mere end 500 timers Træning med Sharat Aurora.
Iyengar Yoga – Omkaranada (Rishikesh) Usha. 2 x 1 måneds intensiv træning, ca. 300 timer
The Foundations Of My Teaching
Many people ask about the kind of yoga that I teach. It’s actually a very difficult question to answer because for me Yoga is more experiential. Words don’t really do it justice. I don’t teach any one particular style since I have drawn my inspirations from so many sources.
I have been greatly inspired by the work of Vanda Scaravelli and the “non-tradition” that is being transmitted by her students.
You can read about who my teachers are and how they have influenced me in the “About Solveig” section of the website.
On this page I will lay down a few of the major principles and foundations that I use in my own personal practice and what I try and convey when I teach yoga to my own students.
In a stressful western life, we often have the tendency to “hold ourselves up”. An unconscious way of pulling yourself together, to “make it”. When we instead let go, and trust the ground to carry us – when we really allow the feet to meet the ground, then we will discover that a natural lightness and lift comes into the body.
Just like when you throw a tennis ball on the ground, the more it goes down, the more it can bounce up. The same principles apply to us, and these we practice during class. Without doing, without effort.
I invite your feet to melt into the ground and open up to the earth. To discover your connection and sense within your body.
Being mindful is being aware of what is. Registering without reacting. Neutral like a camera taking a picture. The camera does not like or dislike the picture. What is there, is being registered. Without like or dislike.
Accepting what is in this moment. Maybe you like it – don’t cling to it, it will change for sure. Maybe it’s not how you would like it to be, or had imagined it to be, but this is how it is. And also this will change for sure.
Learning to accept, without wanting to change anything, brings peace to the mind.
If you cannot accept what is right now, then can you maybe accept, that right now, you cannot accept what is? Even this small step brings more peace to the mind.
Through yoga we look at this constantly. We look at the nature of the mind, and how it shapes our lives. Our practice gives us a lens to view ourselves through.
Allowing the breath. Not doing the breath.
If yoga is the vehicle, the breath is the driver, and you are sitting way back in the bus, watching. Be a laughing Buddha. Look at him. Let the belly take the space it takes. Do you want a fast way, to poor health and poor wellbeing? Then hold your belly in, to make it look fancy and flat. Or start to let your belly be how it is. Beautiful! And healthy.
Breathing in a natural way, which means without restricting our breath, is essential for our wellbeing. By every breath, the organs, the heart, the spine is gently massaged and kept supple. The body stagnates and gets rigid, when we do not allow the breathing.
What is the purpose of pulling the body apart trying to archive a certain yoga pose? As I see it, the body and our whole being benefits much more from working as a whole. So we always work with the whole body, we have our awareness in the whole body.
Our society and cultural conditioning has the tendency to fragment us. Yoga unifies and brings us together. If… we practice in a wholesome way.
If you main goal is to be good at doing acrobatics, being super flexible, developing extreme stamina. Then this is maybe not the place for you.
If you want to develop awareness, both about your body, mind and feelings, if you want to undo tension in your body, learn to use your body and whole being in a healthy way, then this is the place for you.
Being flexible is not the same as being open.
We do sometimes challenge ourselves, we might go and explore muscles we don’t normally use much, we balance, we stretch, so we don’t always stay in our comfort zone. But all of this, NOT coming from the outside, trying to reach a specific pose. No. Instead we work from the inside out. Watching, letting poses unfold moment by moment, without knowing what the result is, without an end goal.
Every breath happening is the goal. This is also called being in the now. This is also called mindfulness. But whatever it’s called -Whatever are the most fashionable words to describe it these days, it CANNOT be understood through the head – not by reading about it, nor by thinking about it. It IS experimental.
Being present, mindful, in the now, does of course not have to involve a practice of the body, but the body is for many people a good “entrance door” to understanding and experiencing what just “being” is.
