Jeg underviser ikke i en bestemt stil, da jeg har hentet min inspiration fra mange kilder. Jeg er meget inspireret af arbejdet i Vanda Scaravellis “non- tradition “, som nu videreføres af hendes elever, bla. Diane Long og John Stirk. Du kan læse mere om mine forskellige lærere, og om hvordan de har påvirket mig i afsnittet “Om Solveig Egebjerg”
Yoga er for mig, erfaringsbaseret. Det er umuligt at finde fyldestgørende ord, som helt beskriver, men jeg vil forsøge at give et par af de væsentligste principper og grundlag for min egen personlige praksis, og når jeg underviser.
I et stresset vestligt liv har vi ofte en ubevidst tendens til at ”tage os sammen“ og ”klare os igennem”. Når vi i stedet giver slip, og har tillid til at jorden bærer os – når vi virkelig tillader vores fødder at møde jorden, opdager vi, at en naturlig lethed kommer ind i kroppen og løfter den op.
Tyngdekraft. Ligesom når du kaster en tennisbold i jorden: Jo kraftigere den går ned, des højere kan den hoppe op. Samme princip gælder for os, og for hvordan vi praktiserer yoga. Uden ”gøren”, uden anstrengelse. Jeg inviterer dine fødder til at smelte ned i jorden og åbne sig mod jorden – så du opdager forbindelsen og mærker den i hele din krop.
At være mindfull/opmærksom er at blive klar over, hvad der er. At registrere uden at reagere. Neutral som et kamera, der tager et billede. Kameraet kommenterer ikke på billedet. Det registrer blot, det som er. Uden at synes om eller ikke synes om. Accepter, hvad der er i dette øjeblik. Måske du kan lide det – hold ikke fast i det, det vil helt sikkert ændre sig. Eller måske er det ikke, som du ønsker det skal være, eller havde forestillet dig det ville være. Men det er som det er. Og også dette vil med sikkerhed ændre sig.
At kunne at acceptere, uden at ville ændre noget, bringer fred i sindet. Hvis du ikke kan acceptere, hvad der er lige nu, så kan du måske acceptere, at du lige nu har svært ved acceptere, det som er? Selv dette lille skridt bringer mere fred i dit sind.
Gennem yoga har vi konstant fokus på dette. Vi betragter sindet, og hvordan det former vores liv. Vores praksis giver os en linse til at se os selv igennem.
At tillade åndedraget. Ikke ”gøre” åndedraget Forestil dig, at yoga er køretøjet, åndedrættet er føreren, og du sidder langt tilbage, på bagsædet i bussen, og iagttager. Vær en leende Buddha. Betragt ham. Lad maven tage den plads den tager. Ønsker du en hurtig måde til et dårligt helbred og en dårlig trivsel? Så træk maven ind, så den ser fancy og flad ud. Ellers lad fra nu af din mave være, som den er. Smuk! Og sund. Naturlig vejrtrækning hvilket betyder ikke at begrænse vores åndedræt, er afgørende for vores velbefindende. Ved hvert åndedrag masseres vores organer, hjertet og rygsøjlen og holdes smidige. Tillader vi ikke vores fri vejrtrækning, vil kroppen stagnere og bliver stiv.
Hvad er formålet med at trække kroppen nærmest af led for at forsøger at indtage en bestemte yogastilling? Som jeg ser det, opnår kroppen og hele vort væsen langt mere, når vi arbejder med helheden. Vi arbejder derfor altid med hele kroppen og med at have bevidsthed i hele vores krop. Vores samfund og kulturelle betingelse har tendens til at splitte os. Yoga forener og bringer os sammen. Hvis … vi praktiserer på en sund og hel måde. Er dit primære mål at blive god til akrobatik, super fleksibel og udvikle ekstrem udholdenhed, er dette sted måske ikke det rette for dig. Hvis du ønsker at udvikle din bevidsthed, både om din krop, dit sind og dine følelser – hvis du gerne vil opløse spændinger i din krop og lære at bruge den og hele dit væsen på en sund måde, så er du kommet til rette sted. At være fleksibel er ikke det samme som at være åben.
Vi udfordrer nogle gange os selv – udforsker muskler vi normalt ikke bruger så meget, og vi balancerer og vi strækker, så vi ikke gror fast i vores komfortable zone. Men INTET af dette kommer udefra i et forsøg på at nå frem til en specifik stilling. Nej, i stedet arbejder vi indefra og ud: Vi ”lytter” opmærksomme og lader kroppen åbne sig øjeblik for øjeblik, uden at vide hvad resultatet er, uden at have et ende mål. Hvert åndedrag er et mål i sig selv. Dette kaldes også at være i nuet. Det kaldes også mindfulness. Men uanset hvad det kaldes og hvilket ord eller begreb der er mest ”in” til at beskrive det med lige for tiden, så kan det ikke begribes gennem hovedet – ikke ved at læse om det, heller ikke ved at tænke over det. Det ER blot – erfaringsbaseret..
At være til stede, mindfull, i nuet, behøver naturligvis ikke at involvere en kropslig praksis, men kroppen er for mange mennesker en god “indgangsdør” til at forstå og opleve, hvad det vil sige blot “at være”.