Solveig Egebjerg : Yoga & Mediatation Bornholm

Yoga torsdag, kl 09.30-10.30. For alle. Januar 2026

765.00 DKK

Out of stock

SKU: 202601-YH-TOR-0930 Category:

Product Description

Yoga, Funktionel styrke & Yoga Nidra –Torsdag kl 09.30 -10.30 (for alle) : start d. 8. januar 2026 

Alle kan være med, vi arbejder med forskellige variationer af samme bevægelser, så du får det DU har brug for.

Vi elsker at arbejde med bevægelse der giver bedre balance, styrke, smidighed og opmærksomhed omkring hvordan vi bevæger os i livet.
Det er oftest i et roligt tempo med gentagelser, for vi ønsker at finde så bevidst bevægelse så muligt i hver øvelse. Selvom tempo er roligt kan det sagtens være intenst, så forvent ikke at du bare skal ligge stille i et stræk. Men igen: vi tilpasser til der hvor du er.

Stemningen er afslappet og der er plads til at grine og fejre små sejre, som f.eks. når der lige pludselig er kontakt til en lilletå, som man har arbejdet på længe, eller man opdagede at den øvelse fra sidst, fik fat i nogle muskler, der dagen efter fortalte at de ikke er vandt til at blive brugt.

Vi bevæger os i cirka 40 minutter og derefter ligger vi under tæppe og lytter til Yoga Nidra, en dyb afspænding af krop og nervesystem, samtidig med at sindet forbliver vågent.
Yoga nidra kan reducere stress, forbedre søvn og øge mental klarhed og restitution. Og det styrker vores kropsbevidsthed ved nænsomt at guide opmærksomheden gennem kroppen.
Det øger evnen til at mærke signaler, spænding og behov – uden at presse eller præstere.

For dig som tilmelder dig hele holdet får du en lydfil, så du selv kan praktisere Yoga Nidra derhjemme.

Datoer:

Januar

Torsdag d. 8.
Torsdag d. 15.
Torsdag d. 22.
Torsdag d. 29.

Februar

Torsdag d. 5.
Torsdag d. 12.
Minus yoga d. 19. pga vinterferie.
Torsdag d. 26.

Marts

Torsdag d. 5.
Torsdag d. 12.
Torsdag d. 19.

 

Booking/Betaling

Pris for 9 uger, kl 9.30-10.30  765 kr.
Betaling er ikke refunderbart.

Drop-in efter aftale: 100 kr. pr. gang, skriv senest 24 timer inden.

Du har først reserveret plads når du har betalt.

Betaling er ikke refunderbar. Du melder dig til at specifikt antal gange på bestemte datoer. Du kan ikke rykke din tilmelding eller tabte gange til et hold senere på året.

Hvis du er studerende og vil tilmelde dig med rabat, skriv til: bornholmyoga@gmail.com

 

 

Du skal melde dig til hvis du ønsker at begynde at mærke dig selv mere og lære dig selv bedre at kende på alle planer. Krop, følelser, tanker, energi.

ALLE KAN DELTAGE, det betyder ikke noget, om man føler sig stiv som et bræt, spændstig, fuld af spændinger, fuld af energi, er super yogi eller hvad som helst. Eneste forudsætning er, at du har lyst til at vende opmærksomheden indad og udforske dig selv og din krop.  Begynder som øvet, har du her muligheden for at gå i dybden, lige hvor du har brug for det. Små hold på max 14, med masser af plads til individuel vejledning.

#

Om Solveig Egebjerg

Jeg har 20 års erfaring i at arbejde med krop og sind. Jeg er her for at inspirere dig til at være tilstede lige nu, se og mærke dig selv bevidst, klart og kærligt.

Læs Mere Her
#

Booking Detaljer

Book kurser og retreat via bookingsystemet her. Sørg for at du læser bookingbetingelserne. Du er velkommen til at ringe eller skrive hvis du har spørgsmål.

Book Nu
#

Sådan Finder Du Os


Stort Kort
Røbrovej 9, Gudhjem, Denmark
Phone: (0045) 42 30 77 16

Find Os På Facebook

#

Lad Os Holde Kontakt

#